Velkommen til Mellerup Bådelaug.
Vores idylliske lille havn ligger i Randers Fjord lige nord for færgelejet til Danmarks mindste bilfærge, der på 4½ minut krydser fjorden mellem Mellerup og Voer.
Indsejlingen til havnen er en gravet rende afmærket med en grøn og rød bøje.
I havnen har vi plads til 21 joller og 60 større både, og på ydersiden af sydmolen er der yderligere 20 jollepladser.
For enden af sydmolen er der et slæbested beregnet til en belastning på max. 1.500 kg, som bliver flittigt benyttet af lystfiskere.
På havnen er der mulighed for at nyde medbragt mad en kop kaffe eller blot at nyde naturen, enten ved klubhuset eller rundt omkring på borde og bænke, herunder i madpakkehuset yderst på molen. Der er også gode muligheder for at følge fuglelivet fra havnen.